Broløkke Herregård bliver bragt tilbage fordums storhed, når der den 8. april slås op for dørene til et eksklusivt hotel, event- og konferencevirksomhed – totalrenovering har beløbet sig til over 100 millioner kroner.
Virksomheder landet over vil uden tvivl i fremtiden kigge mod det sydligste Danmark, når der skal findes lokaliteter til eksempelvis konferencer, seminarer eller teambuilding-kurser. Faktum er nemlig, at Langeland om kort tid kan præsentere en seværdighed, der uden tvivl vil være tillokkende for andet end private gæster og turister.
Det handler om Broløkke Herregård, der efter en totalrenovering nu fremstår som en eksklusiv hotel- og konference- virksomhed med en bred vifte af aktivitetsmuligheder.
– I bund og grund handler det om investorer, der er blevet for- elsket i den gamle herregård og de smukke omgivelser, og som så har været villige til at investere de midler, der skulle til for at bringe stedet tilbage til fordums tider storhed, siger Dennis Dahl, der er Direktør på Broløkke Herregård.
Historien er bevaret
Det er vigtigt for ham at under- strege, at selvom totalrenoveringen har beløbet sig til ikke færre end 100 millioner kroner, så har det været altafgørende for investorerne at udvise respekt for det fredede og traditionelle.
– En ombygning på en herregård er altid speciel. Der er så mange unikke bygningsværdier at tage hensyn til og samtidig så meget historie at bevare. Men visionen har hele tiden været at skabe Danmarks smukkeste herre- gård, og det mener vi er lykkes, siger Dennis Dahl.
Vælger man som virksomhed at placere et firmaarrangement på Broløkke Herregård, kan man se frem til et ophold med udsøgte faciliteter. Ikke bare bliver man placeret i de smukkeste værelser med moderne dansk design, også de kulinariske oplevelser er der taget hånd om på fornemmeste vis.
Bred vifte af aktiviteter
– Vores køkken bliver dansk/ fransk-inspireret og vil hoved- sageligt bruge lokale råvarer fra Langeland, der suppleres med råvarer fra Fyn, Sydhavsøerne, samt de omkringliggende øer. Dog vil vi også præsentere gæsterne for specialiteter hentet i vores nærtliggende lande. Og så skal det nævnes, at vi har vores eget destilleri og bryggeri, fortæller Dennis Dahl.
Han oplyser endvidere, at der vil blive mulighed for at dyrke en bred vifte af aktiviteter, mens man opholder sig på den historiske herregård.
– Vil have et skønt spa- og wellness-område, der er integreret i den smukke natur, vi har indgået aftale med den lokale golfklub, der vil blive etableret padel tennis, vi har et yogacenter og et fitnesscenter og som sidste skud på stammen, vil vi også arrangere sælsafari i øhavet for de naturinteresserede, siger Dennis Dahl og tilføjer afslutningsvis:
– Og så skal det selvfølgelig nævnes, at herregårdens gamle kostald har fået en total renovering hvor alt, ligesom med vores ferielejligheder, er blevet bygget op igen. Kostalden er det oplagte valg til store fester som bryllup- per og konfirmationer, men det er også meningen, at her vil blive afviklet foredrag og koncerter. Med en kombination af det gamle arkitektur og den moderne indretning samt teknologi, tør vi godt love, at kostalden bliver en af landets mest magiske lokationer til større begivenheder.
—————————–
Hedevejen 33 · 5932 Humble · Telefon: 70 90 70 80 · info@brolokke.dk · www.brolokke.dk