I takt med at infrastrukturen forbedres for elbiler, oplever Nordfyns Finans A/S en fortsat stigning i antallet af henvendelser fra erhvervsdrivende, der ønsker at skifte deres vognpark.

Flere og flere erhvervsdrivende fra vidt forskellige fagområder, har nu fået øjnene op for, at Nordfyns Finans A/S med adresse Dannebrogsgade 1 i Odense, er et af de leasingselskaber i Danmark, der har erhvervet sig meget erfaring i leasing af elbiler.

Det faktum, at Nordfyns Finans A/S er det leasingselskab her i landet, der har sendt flest grønne taxaer på gaden, har givet genlyd i flere forskellige brancher.

I takt med at infrastrukturen forbedres for elbiler, oplever vi en markant stigning i antallet af henvendelser fra forskellige erhvervsdrivende, der ønsker at skifte deres vognpark. Faktisk er interessen så stor, at vi nu også har valgt at opruste rent personalemæssigt, fortæller salgschef Claus Krog Nielsen.

Han understreger, at den grønne bølge ikke er midlertidigt for Nordfyns Finans A/S, men at det er et område, der bliver satset stort på.

Derfor har vi også udviklet en række yderst attraktive pakkeløsninger til taxabranchen, som nu for alvor er begyndt at interessere sig for den grønne omstilling. Generelt kan vi mærke, at rigtig mange virksomheder – store som små – er på tærsklen til at springe på den grønne bølge understreger Claus Krog Nielsen.

Afslutningsvis skal det nævnes, at Nordfyns Finans A/S også har succes på en række andre nicheområder, der ikke handler om elbiler. Således har virksomheden bl.a. finansieret et stort antal foodtrucks og rustvogne.