Refsvindinge Entreprenør – stærk samarbejdspartner på byggepladsen
Erfaring og fleksibilitet i entreprenørarbejdet
Hos Refsvindinge Entreprenør er samarbejde, fleksibilitet og solidt håndværk nogle af de vigtigste nøgleord. Virksomheden drives af Lars Kruse og har gennem mange år opbygget stor erfaring inden for jord, kloak, beton og belægning.
Med base ved Refsvindinge løser virksomheden opgaver på hele Fyn samt i Trekantsområdet og på Sjælland. Opgaverne spænder bredt, og virksomheden kan både gå ind som selvstændig entreprenør og som underleverandør på større bygge- og anlægsprojekter.
Maskinerne og kompetencerne er på plads
Refsvindinge Entreprenør råder over både maskinerne og de faglige kompetencer til at løse mange forskellige typer opgaver. Det giver en stor fleksibilitet og gør virksomheden i stand til hurtigt at tilpasse sig den enkelte byggeplads og opgave.
– For os handler et godt samarbejde om at være fleksible og få tingene til at fungere. Som underleverandør skal man kunne tilpasse sig tidsplanen, koordinere med de andre fag og levere det arbejde, der er aftalt, fortæller Lars Kruse.
Virksomheden arbejder efter et godkendt kvalitetsstyringssystem og er medlem af Dansk Byggeri, hvilket er med til at understøtte fokus på kvalitet, struktur og ordentlighed i opgaveløsningen.
Samarbejde skaber gode resultater
Gennem årene har Refsvindinge Entreprenør opbygget et solidt netværk af samarbejdspartnere og kan derfor også indgå i større samlede entrepriser.
– Vi lægger vægt på god kommunikation og på at overholde vores aftaler. Når alle fag arbejder godt sammen, bliver processen mere effektiv, og kunden får det bedste resultat, siger Lars Kruse.

