Flere og flere firmaer vælger vinbutikker som centrum for virksomhedsarrangementer – en trend VildMedVin i Svendborg kender alt til.
– Vi oplever ganske enkelt at et stigende antal virksomheder vælger at afvikle deres forskellige personale- eller kunde-arrangementer hos os. Tanken om eksempelvis et kundemøde afviklet i vores intime og inspirerende omgivelser krydret med vinsmagning, tiltaler mange.
Sådan lyder det fra indehaveren af den velrenommerede vinbutik VildMedVin i Svendborg, Thomas Pedersen. Han har været i vinbranchen i 30 år og derfor på nærmeste hold fulgt med i, hvordan vin er blevet en større og større del af danskernes hverdag.
– Da jeg startede, var vin noget for de få. Men det har ændret sig radikalt op igennem årene. I dag har vi over 100 vinsmagninger om året og deltagerne er såvel private som virksomheder, siger Thomas Pedersen og tilføjer:
– Vi mærker tydeligt, at kunderne værdsætter den unikke mulighed for at udforske forskellige vinregioner og stilarter under kyndig vejledning af passionerede vinfolk. Smagningerne giver ikke blot kunderne mulighed for at prøve forskellige vine, men også at lære om produktionsprocessen.
Sortimentet hos ”VildMedVin” er nøje udvalgt med fokus på kvalitet, mangfoldighed og autenticitet. Fra sprøde hvide vine til fyldige rødvine, mousserende vine og eksklusive dessertvine, er der noget for enhver smag og lejlighed.
– Samtidig er det vigtigt at nævne, at vi i løbet af året afvikler mange interessante arrangementer. Eksempelvis har vi i juni måned Champagne Dinner med den kendte vinskribent og foredragsholder René Langdahl på restaurant Spisetid, hvor der vil blive mulighed for at smage på eksklusive champagner fra Vilmart, Marc Hebrart, Taittinger, Bollinger, Dom Perignon, DeVenoge, Jacquesson og flere, oplyser Thomas Pedersen.
Og tilføjer så afslutningsvis:
– Uanset om man er nybegynder eller erfaren vinelsker, så vil vi altid byde kunder velkommen med åbne arme. Ikke kun for at sælge vine, men også for at dele vores viden og passion – og hvis kunden har spørgsmål om en bestemt vin, ønsker anbefalinger til en særlig anledning eller blot vil udforske nye smagsnuancer, er vi altid glade for at hjælpe.