Her er mennesket altid i fokus
Hos AUTOFYN i Middelfart er bilen kun halvdelen af historien – den anden halvdel handler om tillid, trivsel og ærlig rådgivning til hver eneste kunde.
Hos AUTOFYN i Middelfart er biler udskiftelige, men mennesker er det ikke. Det er kernen i bilhusets DNA, hvor indehaver og salgschef Michelle Timantti har gjort det personlige møde til hele forretningens omdrejningspunkt.
– Hos AUTOFYN handler det ikke bare om biler – det handler om mennesker. Vores vision er klar: Vi vil være en moderne og fremtidsorienteret virksomhed, der vokser i takt med udviklingen, uden at miste nærværet og det personlige præg, fortæller Michelle Timantti.
AUTOFYN er autoriseret forhandler og autoriseret værksted for Peugeot, Citroën, Opel, Alfa Romeo, Jeep, FIAT, Leapmotor, Skyworth og NAVOR – i alt ni nyvognsmærker. Derudover servicerer og reparerer virksomheden alle bilmærker med høj faglighed og særlig ekspertise inden for egne mærker.
Salgsafdelingen tilbyder både nye og brugte biler og hjælper altid kunderne med at finde den løsning, der passer bedst til deres behov – uanset om det gælder privatbilen eller firmabilen.
Men ifølge Michelle Timantti er den tekniske kunnen kun halvdelen af succesen.
– Fra det øjeblik du træder ind ad døren – uanset om du kommer for at købe bil eller få din bil serviceret – vil du opleve ægte interesse, ærlig rådgivning og en atmosfære, hvor tillid og tryghed er nøgleordene, siger Michelle Timantti.
Hun understreger, at arbejdsglæde smitter direkte over på kunderne. Derfor er et sundt arbejdsmiljø og et stærkt sammenhold en topprioritet.
– Hos AUTOFYN tror vi på, at arbejdsglæde smitter. Derfor prioriterer vi et stærkt sammenhold, et sundt arbejdsmiljø og en kultur, hvor alle medarbejdere føler sig værdsatte – uanset rolle. Når medarbejderne trives, mærker kunderne det,« slutter Michelle Timantti.

