Siden Simon Risbjerg i 2004 etablerede Risbjerg Installation & Service har den velrenommerede virksomhed været ind i rivende udvikling – medarbejderstaben er næsten femdoblet,
ligesom nye afdelinger har set dagens lys.
Da 29-årige Simon Risbjerg i 2004 overtog Rudkøbing-virksomheden Peter Petersen A/S og siden omdøbte den til Risbjerg Installation & Service havde han en klar vision.
Hans nye virksomhed skulle være en fremtidsorienteret teknisk installationsvirksomhed, der indeholdt alle teknikgrene.
– Mit mål var simpelthen et firma, hvor vi kunne levere ydelser inden for El, køl, VVS, automation, varmepumper og ventilation. På den måde ville vi kunne tilbyde de totalløsninger rigtigt mange af vores kunder værdsætter, siger Simon Risbjerg.
Hans vision om et topmoderne firma med en bred vifte af ekspertise er gået i opfyldelse og i dag er Risbjerg Installation & Service vokset fra 6 til 28 ansatte og med afdelinger i både Rudkøbing, Tåsinge og Svendborg.
Kundekredsen kan man nærmest kalde verdensomspændende, idet Risbjerg Installation & Services dygtige automatik- teknikere flere gange er blevet hyret ind til opgaver i udlandet.
– Vi laver i dag alle former for tekniske installationer for private, industri, landbrug-butikker og kontorer. Lige fra totalløsninger inden for automation, elinstallation, ventilation, køleteknik og varmepumper til mindre installationer som stikkontakter og lampeophæng, fortæller Simon Risbjerg.
Spørger man ham om årsagen til hans virksomheds fornemme rejse, er han ikke i tvivl.
– Jeg har været så heldig at få nogle virkelig dygtige og dedikerede ansatte. Og så har jeg konsekvent kørt efter devisen om at vores overordnede mål altid er at levere værdiskabende løsninger til vores kunder. Og værdier handler ikke kun om penge, men kan eksempelvis også være løsninger, der handler om grøn omstilling. Vigtigt er altid at tilfredsstille kundens ønsker, understreger Simon Risbjerg og tilføjer:
– Og så skal det nævnes, at ingen opgaver er for store eller små for os. Og selv når vi har travlt, så er vi altid klar.
Risbjerg Installation & Service vandt titlen som årets el- installatør med +20 ansatte