Mange virksomheder vil gerne bruge kunstig intelligens, men de mangler ofte en klar retning. Det mærker man tydeligt hos rådgivningsvirksomheden Snilld, der har specialiseret sig i at omsætte kompleks teknologi til konkrete, danske løsninger.
Gennem tre kerneområder hjælper de organisationer med at skabe reelle forandringer, der holder på den lange bane.
Første skridt handler om mennesker. Gennem Snilld Akademiet klædes teams på til hverdagens brug af kunstig intelligens via målrettede kurser, workshops og tæt sparring. Næste lag er Snilld Studio, som rådgiver ledelsen og lægger den strategiske linje. Endelig omsætter snilld Lab strategien til virkelighed ved at bygge og tilpasse de konkrete AI-løsninger, der passer ind i medarbejdernes eksisterende arbejdsgange.
Virksomhedens tilgang er altid helt jordnær og tager udgangspunkt i kundernes egen virkelighed. Det handler ikke om teknologi for teknologiens skyld, men om at skabe værdi.
”Vores mål er at gøre teknologien nærværende og brugbar,” udtaler Peter Munkholm fra Snilld. ”Vi ser mange teams, som har testet lidt forskelligt AI af, men de kæmper med at få det integreret ordentligt i den daglige drift. Det er netop her, vi træder til. På bare 30 minutter kan vi sammen kortlægge de mest relevante muligheder for den enkelte virksomhed.”
Dette indledende møde foregår enten online eller fysisk i Odense. Formålet er at give et hurtigt, skarpt overblik og udpege de områder, hvor teknologien for alvor kan flytte noget.
”Vi giver konkret input til, hvor kunstig intelligens kan spare dyrebar tid, løfte kvaliteten i opgaveløsningen eller fjerne de irriterende flaskehalse, der bremser væksten i hverdagen,” afslutter Peter Munkholm.
Kunde Case : TN Tools har optimeret driften gennem et AI-samarbejde med Snilld, der transformerer 20 års data til tilgængelig viden. En ny AI-prototype gør komplekse skæredata tilgængelige for alle medarbejdere, hvilket har halveret ledelsens tidsforbrug på teknisk support. Løsningen forbedrer kundeservicen og styrker virksomhedens konkurrenceevne.

