Beskytter virksomheder mod alle typer skadedyr

Flere og flere virksomheder vælger at tage imod C. C. Skadedyrs Service ApS’ sikringsordninger, der året rundt beskytter imod alle typer skadedyr – lige nu er myrer en stor udfordring for mange.
Den velrenommerede Fynske virksomhed C. C. Skadedyrs Service ApS er blevet et kendt navn blandt mange firmaer, private og offentlige institutioner på Fyn. Simpelthen fordi firmaet igen og igen har bevist sit værd, når det drejer sig om skånsom og effektiv skadedyrsbekæmpelse.

Og hvad angår specielt en ydelse er firmaet særdeles populær blandt virksomheder.

– Ja, vi får flere og flere henvendelser angående vores sikringsordninger. Ikke mindst fra virksomheder inden for fødevareindustrien, hvor hygiejnekravene jo er høje. Her skræddersyer vi en aftale med kunden og aftaler hvilke skadedyr, der skal sikres imod. Der kan være meget forskellige krav afhængig af service, sikkerhed, størrelse, selvrisiko og konsekvenser ved et skadedyrsangreb, fortæller indehaver af C. C. Skadedyrs Service ApS, Hans Christian Jørgensen.

Hans dygtige ansatte tilbyder et bredt udvalg af skadedyrsbekæmpelsestjenester, der omfatter alt fra forebyggende foranstaltninger til akutte skadedyrsangreb.

– Indledningsvis foretager vi en inspektion og identifikation. Når vi har et klart billede af problemet, går vi i gang med ved hjælp af skånsomme og effektive midler at bekæmpe skadedyrene for til sidst at fjerne dem fra de involverede ejendomme, fortæller Hans Christian Jørgensen, og tilføjer så afslutningsvis.
– Endelig skal det nævnes at kundetilfredshed er et kodeord her i virksomheden. Dette sker blandt andet ved at levere skræddersyede løsninger af høj kvalitet, der imødekommer kundernes unikke behov og forventninger.

Faktaboks:
FØLGENDE SKADEDYR SKAL
DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ NU:
Borebiller, brødbiller, fluer, frømøl, græsfluer, hvepse, kakerlakker, klanner, klyngefluer, kornsnudebiller, lopper, mosegrise, muldvarpe, murbier, mus, myrer, møl, rotter, sølvfisk, tæppebiller, væggelus og ørentvister.