PALFINGER DANMARKS A/S i Middelfart hjælper århusiansk vognmand med at få ny lastbil med markedets mest avancerede kran på kun 10 dage.
Det er ikke usædvanligt at vognmænd, der bestiller nye lastbiler ofte må leve med en ventetid på adskillige måneder. Set i det lys forstår man den tilfredshed, der i øjeblikket præger Vognmand Bent Mortensens firma i Århus. For her oplevede man at få leveret en splinterny Mercedes-lastbil med markedets mest avancerede kran på kun 10 dage. Og firmaet der muliggjorde denne lynhandel er PALFINGER DANMARK A/S.
-Ja, det hele begyndte jo med at vi lagde et opslag ud på Facebook, hvor vi præsenterede den netop færdigbyggede lastbil. Ganske kort tid efter henvendte Bent Mortensen sig og viste interesse. Vi inviterede ham med ned og se bilen i Østrig, og så tog han en rask beslutning og bestilte den.
10 dage efter blev den leveret. Aut. Mercedes-Benz-forhandler Ejnar Hessel A/S, Aarhus tog sig af at fremskaffe diverse erklæringer, syn indregistrering, så køretøjet leveredes klar til drift 48 timer efter det kom til Danmark. siger administrerende direktør i PALFINGER DANMARK A/S, Jens Kristoffersen.
Helt nøjagtig drejer handlen sig om om en Mercedes-Benz Arocs 3751 8×4 opbygget med PALFINGER PK 135.002-TEC7. Kranen, der er et rent udstyrsstykke er forsynet med PALFINGER’s nyeste teknologi i forhold til både hardware og software. Hardwaren (kran-konstruktionen), er med PALFINGER’s patenterede P-Profil alarmsystem.
En profil, der medfører, at operatøren oplever minimal nedbøjning, også når der løftes til grænsen. Kranens software er nyeste opdatering, der overvåger kran-køretøjets stabiltetstilstand præcist så farlige situationer elimineres. Samtidig er alle kranens vinkler og udlæg præcist overvåget, så kranens computer kan udregne lasten i krogen i enhver armstilling.
Kranen er godkendt til at køre med fast arbejdskurv.
-Samtidig skal det nævnes, at monteringen af kranen med udstyr samt udførelsen af opbygningen er foretaget hos PALFINGER MCC, der ligger i forbindelse med et af PALFINGER’s produktionsfabrikker i Salzburg. PALFINGER MCC foretager ca. 250 komplette opbygninger om året, hvoraf omkring 25 leveres i Danmark, oplyser Jens Kristoffersen.