Strøjer Tegl

Med 80 ansatte, 150.000 mursten om dagen og 50 mio. på årsplan producerer og leverer det 153-årige teglværk nær Assens 25 % af alle de mursten, der anvendes i det danske byggeri. Strøjer Tegl er en moderne virksomhed i udvikling

”Der er fuld gang i byggebranchen netop nu”, beretter indehaver Jørgen Strøjer, som er femte generation på teglværket. ”Tegl er et fantastisk naturprodukt, der er 100 % modstandsdygtigt overfor de til tider ganske voldsomme påvirkninger, der kendetegner det danske klima. Tegl er et levende, stærkt og smukt materiale. På baggrund af virksomhedens lange historie ses Strøjer Tegl på én gang som en gammel kending og et friskt pust i branchen. I den travle hverdag bestræber vi os løbende på at komme med nye tilgange til dét at producere kvalitetstegl til byggebranchen. Udover traditionelle mursten består sortimentet af moderne specialsten som skaller, facade- og beklædningstegl. I kraft af deres fleksibilitet kan de moderne specialsten i vid udstrækning tilpasses de specielle fysiske og arkitektoniske udfordringer, der kendetegner det enkelte byggeri.”

En solid markedsposition
”Udtryksmæssigt spænder Strøjer Tegls produkter hele vejen fra de mørke nuancer, op gennem det beige og grå spekter, til de helt lyse farvetoner. Blandt andet skal det højt profilerede byggeri, Tower i Odense, beklædes med tegl herfra. Det karakteristiske danske tegl look er i det hele taget kommet for at blive. Københavns kommune, der stiller en række specifikke krav til kvalitet og farver på de tegl, der benyttes i forbindelse med nybyg og renovering, er også en stor kunde. Lige nu går 40 % af Strøjer Tegls samlede produktion til byggerier i det storkøbenhavnske område. Eksempelvis samarbejder vi med SCANDIBYG om levering af tegl til opførelse af en stor mængde spændende nye boliger i Ørestaden. Siden Strøjer Tegl i 2011 etablerede egen salgsorganisation, er omsætningen på hjemmemarkedet steget med 80 – 85 %. Gennem årene har vi erobret en solid markedsposition og ser fortrøstningsfuldt på fremtiden”, slutter Jørgen Strøjer.


Strøjer Tegl
Bogyden 12
5610 Assens
Tlf.: 64 79 13 99
E-mail: info@strojertegl.dk
Web: www.strojertegl.dk

Bookmark permalink.