Ryslinge Tagdækning: Fokus på stolthed, ligeværdighed og samarbejde

– Vores medarbejdere skal være glade for at gå på arbejde. De skal være stolte af at være tagdækkere. De skal være stolte af det arbejde, de udfører, og de skal forstå vigtigheden af ligeværdighed på arbejdspladsen og betydningen af et godt samarbejde.
Det slår Johnny Poulsen, direktør og ejer af fynske Ryslinge Tagdækning A/S, fast. ’Stolthed, Ligeværdighed og Samarbejde’ er værdigrundlaget for Ryslinge Tagdækning med sine ca. 30 ansatte.
De sidste tre år er virksomheden blevet tildelt Børsens Gazellepris og tror på, at de også får den i år.
– For tre år siden udarbejdede vi i samarbejde med vores medarbejdere og en ekstern konsulent det værdigrundlag, der har været og fremover vil være basis for virksomhedens fortsatte udvikling, siger Johnny Poulsen.Dygtige medarbejdere– Vores mission er at være en drivkraft for tagbranchen. Det kan vi være ved at gå foran med udgangspunkt i vores fælles definerede værdigrundlag, som skal sikre, at vi også fremover kan tiltrække den dygtige arbejdskraft, vi er afhængige af for at kunne fortsætte vor vækst.
– Vores tagdækkere skal være glade for at stå op og gå på arbejde og kunne være stolte af det arbejde, de udfører. Kvalitet ligger os meget på sinde, og moralen skal være høj. Vi lægger tag med hjertet, og vi bruger kun produkter af høj kvalitet.Ligeværdighed og samarbejde

– Vi skal omgås hinanden internt og andre faggrupper på arbejdspladsen med ligeværdighed. Vi skal have respekt for hinanden internt og respekt for de andre faggrupper, vi skal samarbejde med. Vi er alle del af et hold, hvor ingen er bedre end andre, siger Johnny Poulsen.

Kontor på Sjælland

Ryslinge Tagdækning A/S har de seneste år haft så stor vækst på Sjælland, især i hovedstadsområdet, at man har oprettet et kontor i Glostrup for at være tættere på kunderne i dette område.
– Vort ry giver bonus, både når det gælder det at tiltrække dygtige tagdækkere og kunder over hele landet, slutter Johnny Poulsen.

————
Ryslinge Tagdækning A/S – Glasmestervej 31 – 5772 Kværndrup – Tlf.: 6227 2525 – info@ryslingetag.dk – www.ryslingetag.dk

Bookmark permalink.