Det idyllisk beliggende landsted overtoges i 2016 af mesterkokken Thomas Munk, der nu sætter fokus på stedets unikke kvaliteter som kursus, møde og konferencested for små og mellemstore virksomheder og institutioner

Jeg er oprindeligt uddannet indenfor det franske køkken på Kongebrogården i Middelfart”, fortæller Thomas Munk. ”Som ny-udlært kok arbejdede jeg to år i Grønland, hvorpå jeg rykkede til København. Her tog jeg ideen om Det Nordiske køkken til mig. En ide som jeg siden da har realiseret med stor succes – blandt andet via restauranterne Marie Louise og Klit-gaard i Odense.
Jeg går ind for lokalt producerede råvarer med smag og kvalitet, og på Aulbjerghus bruger vi fynske leverandører overalt, hvor det overhovedet er muligt. Vi finder stor inspiration i sæsonens friske råvarer. Alt er hjemmelavet fra bunden, og grundprincippet i vores køkken er fransk, men vi bruger fynske og nordiske råvarer.”

Idyllisk beliggenhed og unikke oplevelser

”I 2016 blev Aulbjerghus totalrenoveret med respekt for stedets charme og unikke atmosfære”, fortsætter Thomas Munk. ”Opdækningen er med Royal Copenhagen. Fra de lyse, venlige lokaler med Hans J. Wegners Y-stole, synlige bjælker og åben pejs er der direkte adgang til en ugeneret træterrasse, omgivet af skøn natur. Aulbjerghus ligger tæt på motorvejsnettet fra såvel Sjællands som Jyllandssiden og kun 15 minutters kørsel fra Assens.

I kursus, møde, og konferenceregi kan Aulbjerghus rumme cirka 30 personer og appellerer hermed til små og mellemstore virksomheder og institutioner. Mindre grupper – eksempelvis bestyrelser på 8-10 personer er også meget velkomne. En dagspakke, der inkluderer morgenmad, kaffe te, isvand og snacks i løbet af dagen, fynsk tapas til frokost og kaffe og kage til slut, koster 500 kr. plus moms. Et heldagsarrangement med to retter mad med vin, koster 700 kr. plus moms pr. person.

Vi råder over alt i AV-udstyr, og i erhvervsregi tager vi kun én kundevirksomhed ind ad gangen. Den individuelt designede oplevelse betyder, at vores kunder kan have hele Aulbjerghus for sig selv”, slutter Thomas Munk. ”Alle interesserede er velkomne til at kontakte os for yderligere info.”

 

 

Se video fra Aulbjerghus