Ny ejer af Nyt Syn i Svendborg var ikke i tvivl

Da Tommy Simonsen hørte, at Kim Wichmann ville sælge sin særdeles velrenommerede butik i Kattesundet tæt ved Torvet i Svendborg for i en alder af 62 år at trappe ned, var han ikke i tvivl om, at den butik ville han have.
– At jeg så har fået Kims store erfaring og store ekspertise med i nogle år, da han har indvilget i at fortsætte på nedsat tid foreløbig tre år endnu med fokus på kunderne, er jo kun en fordel, siger Tommy Simonsen.
Kim Wichmann har drevet Wichmann Optik/Nyt Syn i 32 år. Han har kendt den nye ejer, 51-årige Tommy Simonsen, i mange år, ligesom han vil være kendt af mange i Svendborg.Kendt i SvendborgTommy Simonsen er uddannet optometrist og var butikschef i Synoptik i Svendborg i begyndelsen af 1990erne, til han blev leder af Synoptiks afdeling i Odense og for 11 år siden regionalchef for Synoptik med ansvar for 22 butikker og over 100 ansatte.  Men nu får han foden under eget bord.
– Jeg har længe ønsket at være selvstændig, og jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle slå til, da jeg fik tilbuddet om at overtage en så velrenommeret butik som Wichmanns, siger Tommy Simonsen, der bor i Odense med sin kone og tre børn. Når den yngste forlader skolen, vil familien flytte tilbage til Svendborg, som de altid har syntes rigtig godt om, og hvor de har et stort netværk, bl.a. gennem Round Table i Svendborg.Svendborg en lille storby– Svendborg har alt, natur, vand og et godt handelsliv, siger Tommy Simonsen. Her værner man om traditioner. Svendborg er, hvad jeg vil kalde en lille storby.
– Traditioner er der også i den butik, jeg nu har overtaget, og jeg vil drive den videre i samme ånd som Wichmann. Vi har den faglige kompetence og kan tilbyde alt, hele pakken, og vi er ikke dyrere end vores konkurrenter. Vi har bare det hele med i prisen, og vi sørger for de rigtige, individuelle løsninger. Kim er gode til de specielt krævende opgaver så som speciallinser, svagtsyn og synstræning, og det vil han koncentrere sig om i de kommende år, siger Tommy Simonsen.

Dygtige medarbejdere

Tommy Simonsen overtager sammen med butikken også dens dygtige og erfarne medarbejdere, Steen Skov Andersen og Lars Vej, begge optikere, og Camilla Christensen og Isa Russel, begge salgsassistenter/optikerassistenter.

Frontløberne

Camilla og Isa er de to frontløbere, som tager den første kontakt til kunden, også pr. telefon.
– Derudover udfører vi en del praktisk kontorarbejde, og så hjælper vi kunderne, når de har været til synsprøve, med at finde frem til det helt rigtige stel, fortæller de.
Camilla Christensen er født i Svendborg og har været hos Wichmann i fire år. Isa Russel er født i Gentofte, men flyttede til Sydfyn for en halv snes år siden og blev ansat hos Wichmann for tre år siden.

Optikerne

De to optikere har mange års erfaring. Som optikere er det bl.a. deres opgave at give kunderne en grundig synsprøve.
Steen Skov Andersen er fra Næsby og uddannet som optiker i 1975 i Odense. Han har siden da været fire år i Fåborg og hele 27 år på Bornholm, inden turen for ti år siden gik til Sydfyn. Steens speciale er kontaktlinser, som han har arbejdet med siden 1995.
Lars Vej har været 17 år i butikken og er fra Svendborg. Han har dog boet i København i 12 år, hvor han fik sin uddannelse. Fagligt er hans speciale synstræning, visuel og motorisk træning. Som optometrist ser han på helheden, altså også faktorer som kundens kost, søvnmønstre m.m.

——-
NYT SYN Svendborg – Wichmann Optik – Kattesundet 4 – 5700 Svendborg – Tlf.: 62223001 – Mail: svendborg@nytsyn.dk- www.nytsyn.dk/svendborg

Bookmark permalink.